Muay Thai er Thailands nationale kampsport, der menes at kunne føres tilbage til det 16. århundrede. Muay Thai kaldes for kunsten af de otte dele, som består af nævnerne, albuerne, knæene og spark med skinnebenene.
Efter den burmesiske hær nedbrændte og jævnede Ayutthaya med jorden, gik arkiverne om muaythais historie tabt. Den første store bølge af interesse for Muay Thai som sport var under kong Naresuan i 1584, en tid kendt som Ayutthaya-perioden. I denne periode blev soldaterne uddannet i kampkunsten Muay Thai.
Op til 1920'erne var muaythai en del af de offentlige skolers pensum, men Muay Thai blev derefter afskaffet i skolerne grundet skaderne, som sporten medfører.
Oprindeligt blev der konkurreret uden runder med hampereb om hænderne og kokosnød-skaller, som skridtbeskyttere. I 1930'erne blev der indført vægtklasser, tre minutters omgange i en boksering samt udstyr, som det kendes fra almindelig boksning.